Udvikling af spil og andre konkretmaterialer, som kan bruges i undervisningen i alle fag og til aktiviteter hjemme med familien.

 Spillende børn

 Vendespil

 Bogstavkort

Visionært, innovativt og kreativt undervisningsmateriale
(Fremsynet, udviklende og skabende undervisningsmateriale)

Lær mere - hurtigere og sjovere

med

Alle Børn Kan

Undervisning i dag kræver, at vi tænker i værksteder, lærings-stile/metoder, mange intelligenser/klogheder, undervisningsdifferentiering osv.
Både fordi det er oppe i tiden, men mest fordi forskellige børn lærer på forskellige måder, i  forskellige tempi og med forskellige interesser.

- Værksteder er gode, da børnene her får mulighed for at vælge efter niveau og interesse,
   i stedet for at følges ad i et, for en del børns vedkommende, dræbende lærebogssystem.

- Lærings-stile/metoder tager hensyn til det enkelte barn og dets styrkesider
  (intelligenser/klogheder), og giver mulighed for, at indlære så det falder naturligt - ja ligefrem
   sjovt.
- Undervisningsdifferentiering er ikke noget nyt, men ofte meget svært for den enkelte lærer 
   integrere i underevisningen. Ofte er det materiale, som skolen har investeret i, ikke egnet til
   undervisningsdifferentiering. Hvis det er egnet til undervisningsdifferentiering, vil
   differentieringen sandsynligvis bestå i 3 niveauer med samme undervisnings metode. Klassen
   man skal undervise i, har muligvis behov for 6 niveauer og 4 forskellige metoder. Det siger
   sig selv, at mange af eleverne i sådan en situation ikke vil få den optimale
   undervisning. 

Vi ved, at under halvdelen af alle børn, lærer bedst efter den traditionelle skoleform. Derfor må det også være skolens fornemmeste opgave, at sørge for at resten af børnene også får mulighed for, at lære på den måde de bedst kan lære på.
Det er derfor vigtigt, at vi får udviklet undervisningsmaterialer, som er visionære, innovative og  kreative.
På den måde, kan vi både give udfordring til de børn som passer godt ind i den traditionelle skole, men hvad det er lige så vigtigt, vi kan også udfordre, motivere og udvikle de mange børn, som af en eller anden grund, ikke fungere så godt med den gamle traditionelle
skoleundervisning.
Jeg har en idé, som matcher disse behov.

Lær mere - hurtigere og sjovere med Alle børn kan.
Det bliver et undervisningsmateriale/system, som kan startes allerede i børnehaven, hvor klodser, legetøj, spil, små bøger og PC programmer vil være gennemgående undervisningsmaterialer.
Jeg forestiller mig et varieret system med bogstaver/tal, ord, tekster, opgaver, billeder, tegneserier, lyd og film, tegneserier mm.
Systemet kan så udbygges med mobile værksteder, af flere størrelser og variationer (emner og niveauer), det er kun fantasien der sætter grænser.
Både indskolingen, mellemtrinet og udskolingen kan have stor glæde af et hav af værksteder, som kan kombineres med sjove og spændende bøger, film og computerprogrammer, der passer til materialet, og som er lette at gå til.
En stor del af læringen vil kunne foregå, mens børnene selv skaber det som interessere dem f.eks. musik, film, tegneserier osv.

Værkstederne skal bl.a. bygges op omkring PC programmer, som kan bruges på mange måder, bl.a. med smartboard som giver en stor fleksibilitet, hvilket er en stor mangelvare mange steder i den danske folkeskole.

Fordelene ved dette undervisningsmateriale/system er, at:

  • Man har et materiale, som passer til de fire læringsstile og de mange intelligenser.
  • Det kræver ikke meget forberedelse af læreren, som derved sparer tid og derfor kan fokusere på eleverne i stedet for. Dette har stor betydning for, om lærerne vil tage det til sig.
  • Alle børnene lærer på den måde de bedst kan lære på, og de lærer derfor hurtigere og mere, samtidig med at de synes det er sjovt (ikke så mange skoletrætte børn).
  • Forældrene kan følge med derhjemme og har bedre overblik over hvad børnene laver/lærer. Opgaver kan eventuelt gøres til familie-spil/hygge.

Udviklingen af undervisningsmaterialer til PC er grundpillen i hele systemet. Det er min erfaring, at det kan det være meget besværligt og dyrt at arbejde ud fra traditionelle lærebogssystemer.
Her kan en velopbygget portal gøre mange ting bedre (tænkt ud fra det enkelte barn) og lettere (for både lærer og elev).
Mit mål er en gratis undervisningsportal, som er overskuelig og let at andvende for både elever, lærere og forældre.

Mange ting skal også udgives i bøger, som passer til PC programmerne. Både fordi mange børn trives godt med bøger, men også fordi det er med til at give den fleksibilitet og "den røde tråd", som er så vigtig.
Materialet skal også indeholde et tegnekursus, som kan startes allerede i børnehaven, her er det godt at få det op i stort format f.eks. på smartboard.
Mange børn mister deres kreativitet, fordi de opdager, at de ikke kan tegne, så det ligner –hvilket er et stort tab, både for børnene og samfundet.
Jeg tror på, at dette materiale/system vil være meget anvendeligt i fremtiden.
At det henvender sig til de mange intelligenser og anvender de fire læringsstile, betyder samtidig at man kan plukke det ud som passer til den enkelte elev, en gruppe af elever eller det som den enkelte lærer bedst selv kan arbejde ud fra.
Desuden er det muligt at teste børnene løbende, både enkeltvis, i grupper, klasser og årgange (ofte uden at børnene opdager det).
Det vil altid være muligt at finde forskellige typer af undervisningsmaterialer til alle emner, temaer og niveauer.
Det vil blive muligt at starte en global undervisning, som ikke er set før, hvor vi kan vidensdele, udvikle, skabe og samarbejde på kryds og tværs af landegrænser, sprog, religion, alder, udvikling, niveau osv.

Udover at hele materialet er godt til den almindelige skole i de fleste fag, kan det også bruges til dansk som andet sprog, specialundervisning, fremmedsprog for voksne samt modersmålsundervisning på alle sprog.


Mit fokus er ikke konkurrence men samarbejde, så vi kan få mest muligt ud af de materialer, som allerede findes. Der skal skabes en ”rød tråd”.